Manosfæren rykker fra niche til mainstream: Regeringens nye kortlægning sætter fokus
I sommeren 2025 offentliggjorde Regeringen, at Center for Digital Pædagogik (CfDP) har modtaget en bevilling på 700.000 kroner til at gennemføre en kortlægning af den såkaldte manosfære. Rapporten, som forventes færdig i foråret 2026, skal afdække, hvordan digitale fællesskaber med kønsideologisk indhold påvirker unge mænds syn på køn, relationer og samfund.
Fakta
- ”Manosfæren” er en samlebetegnelse for netværk af blogs, fora og profiler – primært online – hvor mænd diskuterer maskulinitet, kønsroller og ofte modarbejder moderne ligestillingsidealer.
- Regeringen har bevilliget 700.000 kroner til en kvalitativ undersøgelse af manosfærens udbredelse og indhold i Danmark.
- Center for Digital Pædagogik står for undersøgelsen, som finansieres af ligestillings-, undervisnings- og børn- og ungeministerierne.
- Resultaterne offentliggøres i første halvdel af 2026.
Formålet med initiativet er at forstå, i hvilket omfang unge danske mænd eksponeres for manosfæriske budskaber gennem algoritmisk kurateret indhold på platforme som TikTok og YouTube – og hvilke konsekvenser dette har for deres holdninger og adfærd.
Internationale influencere skaber lokale efterligninger
Studier har vist, at sociale medieplatforme på under 30 minutter kan føre nye brugere ind i et netværk af kontroversielt og kønspolariseret indhold. Særligt den britisk-amerikanske influencer Andrew Tate nævnes ofte som et centralt ikon i manosfæren. I Danmark ser man, at unge mænd former deres identitet i forlængelse af sådan indhold. Ifølge Center for Digital Pædagogik oplever undervisere og pædagoger i deres praksis, at drenge i stigende grad ytrer holdninger med rødder i manosfæren – uden nødvendigvis at være bevidste om baggrunden.
Disse tendenser forstærkes af sociale mediers anbefalingsalgoritmer, som prioriterer indhold, der vækker følelser og fastholder opmærksomhed. Dermed bidrager de digitale strukturer ubevidst til at normalisere kvindefjendtlig retorik og udfordre etablerede normer for ligestilling.
Ensomhed og manglende relationer som drivkraft
En af de centrale indsigter, som CfDP fremlægger forud for den planlagte rapport, er sammenhængen mellem mandeensomhed og tiltrækningen til manosfæriske fællesskaber. Mange unge mænd mangler dybe, fortrolige relationer og oplever en mangel på tilhørsforhold. Det gør dem sårbare over for ideologisk indhold, der tilbyder fællesskab, mening og forklaringer på deres udfordringer.
Enkelte eksperter foreslår, at dialog og inklusion af unge mænd i konstruktive samtalefora kan modvirke den tiltrækning. Ved at sætte fokus på relationelle færdigheder og give plads til sårbarhed kan man skabe alternativer til de lukkede digitale rum, hvor had og frustration fermenteres.
”Recommending toxicity” og algoritmens rolle
I 2024 offentliggjorde et internationalt forskerteam undersøgelsen med titlen Recommending Toxicity. Konklusionen var, at sociale medieplatformes algoritmer hurtigt og systematisk anbefaler brugere stadig mere polariseret indhold. Ifølge studiet kan brugere gå fra mainstream-indhold til decideret misogyni på mindre end 30 minutters scrolling. Det illustrerer det teknologiske pres bag manosfærens udbredelse.
Kombinationen af personlige sårbarheder, digitale designvalg og stærke påvirkere har resulteret i, at idéer fra manosfæren i stigende grad er blevet mainstream blandt visse grupper af unge mænd.
Offentlig debat og kulturelle modsvar
Mens politikere, forskere og organisationer sætter fokus på problemets alvor, er der også kulturelle modsvar på vej. Nye fællesskaber og begreber forsøger at redefinere kønsdebatten. Eksempelvis peger visse digitale bevægelser på en ny kønsideologisk modkultur, som forholder sig kritisk til såvel traditionelle som hypermoderne idealer. I den forbindelse har visse debattører hævdet, at manosfæren nu modtager kulturel modstand fra den såkaldte “womanosfære”, en tendens som dog endnu er under udvikling.
Hvad der står på spil i den aktuelle kortlægning
Regeringens beslutning om at igangsætte en kortlægning af manosfæren markerer en voksende bekymring for, hvordan digitale miljøer former unges opfattelser af køn, samfund og relationer. Mens rapportens data endnu ikke foreligger, peger både praksiserfaringer og eksisterende undersøgelser på, at der er reel grund til at følge udviklingen nøje.
I mødet mellem unge mænds identitetsudfordringer, teknologiske strukturer og stærke digitale narrativer tegner der sig et landskab, som kræver både forebyggelse, dialog og opdateret ungdomspædagogik. Den kommende rapport vil – for første gang i Danmark – levere et systematisk overblik over aktører, temaer og følgere i manosfærens danske del. Det kan potentielt danne grundlag for fremtidige politiske, undervisningsmæssige og sociale indsatser.